"Den nye kirkegård", som den stadig kaldes, blev indviet i 1923. Også denne kirkegård er særpræget set i forhold til kirkegårde i det øvrige land. På den er rejst et mindesmærke for de søfolk, som "blev", d.v.s. druknede på havet, mellem midten af 1800-årene og udgangen af 2. verdenskrig. Mindesmærket er en broncegruppe forestillende en Sønderho-kone og hendes to børn, der stirrer ud mod "Hønen", hvor de først ville se deres mand og far vende tilbage fra hans lange tørn på havet. Ofte var søfolk borte i 3-4 år ad gangen. Rundt om monumentet står sten med navnene på de blevne søfolk år for år. Denne kirkegård ligger øst for Landevejen over for møllen.